METRO stokerfyr - bioekspertenBioEksperten.dk
Bakkegårdsvej 63
4100 Ringsted
Tlf.: 57 84 53 23
info@gyrstingevvs.dk

Følg BioEksperten.dk på Facebook

Speciale i energibesparelse
I november 2014 var det 65 år siden, at Tage Gunnar Olsen – grundlæggeren af Gyrstinge VVS – løste sin første kundeopgave. Da firmaet blev grundlagt tilbage i 1949, var det som landbrugssmedjen i landsbyen Gyrstinge. Sønnen Niels Olsen overtog i 1976 ledelsen af firmaet, og han ændrede samtidig firmaets fokus, så virksomheden begyndte at specialisere sig inden for alternativ energi og energibesparende foranstaltninger.

Firmaet har mere end 35 års erfaring inden for den alternative energisektor, hvor man har været med fra starten, det giver kunderne sikkerhed for at rådgivningen hos Gyrstinge VVS er solidt erfaringsbaseret. Det giver hver enkelt kunde de bedste garantier for fornuftige og holdbare energibesparende investeringer. Gyrstinge VVS består i dag af selve Gyrstinge VVS samt af Bioeksperten og Pillefyrservice.

bioekspertenKører på hele Sjælland
Kundekredsen i Gyrstinge VVS findes i dag spredt ud over det meste af Sjælland samt hovedstadsområdet, firmaet er vokset til 12 medarbejdere, og tredje generation af familien Olsen er trådt ind i firmaet, hvor Thomas Olsen til dagligt arbejder som energirådgiver. Firmaet har i dag en meget bred vifte af kompetencer, og man leverer og installerer alt inden for gas-, halm-, olie- og pillefyr samt anlæg til jord- og solvarme. Dertil kommer det traditionelle vvs-arbejde samt større energirenoveringer for både private virksomheder og for offentlige institutioner.

Bioeksperten
Bioeksperten er et integreret, men selvstændigt firma i Gystinge VVS-familien, og som sådan trækker selskaberne på de fælles kompetencer. Det er typisk ikke nemt at finde rundt i de mange forskellige løsninger inden for pillefyr, der i dag eksisterer på det danske marked. Her kan man som almindelig kunde få den nødvendige hjælp og rådgivning hos Bioeksperten, der i Gyrstinge – midt på Sjælland og tæt på motorvejen – har et stort showroom. Her er det muligt, når man har bestilt en tid, at få demonstreret en lang række af de mest populære pillefyr på markedet.

Når varmeanlægget skal skiftes ud, er der mange forhold, der skal overvejes, og disse overvejelser gøres bedst med en erfaren og professionel partner som Bioeksperten, der kender til alle mulighederne samt har stor erfaring med at matche denne viden til den enkelte kunde.

bioeksperten siloFinansieret energirenovering
Selvom en energirenovering er en meget fornuftig investering, der i mange tilfælde vil halvere den årlige varmeregning, så er det ikke alle, som har pengene til en sådan renovering stående på bankbogen. I kraft af tilknytningen til Gyrstinge VVS kan Bioeksperten hjælpe interesserede kunder med finansieringen. Man kan hurtigt komme i gang med renoveringen med et energilån på fordelagtige betingelser, og man kan afhængig af projektets størrelse låne op til 250.000 kroner.