gyrstinge vvs1Gyrstinge VVS A/S
Bakkegårdsvej 63
4100 Ringsted
Tlf. 57 84 53 23
info@gyrstingevvs.dk

Følg Gyrstinge VVS på Facebook

Ekspert i alternativ energi
I november 2014 var det 65 år siden, at Tage Gunnar Olsen – grundlæggeren af Gyrstinge VVS – løste sin første kundeopgave. Da firmaet, der i dag er Gyrstinge VVS, blev grundlagt tilbage i 1949, var det som landbrugssmedjen i landsbyen Gyrstinge. Sønnen Niels Olsen overtog i 1976 ledelsen af firmaet, og han ændrede samtidig firmaets fokus, så virksomheden begyndte at specialisere sig inden for alternativ energi og energibesparende foranstaltninger.

Firmaet har mere end 35 års erfaring inden for den alternative energisektor, hvor man har været med fra starten. Det giver kunderne sikkerhed for at rådgivningen hos Gyrstinge VVS er solidt erfaringsbaseret, og det giver hver enkelt kunde de bedste garantier for fornuftige og holdbare energibesparende investeringer. Gyrstinge VVS består i dag af selve Gyrstinge VVS samt Bioeksperten og Pillefyrservice.

gyrstinge vvsLøsninger på hele Sjælland
Kundekredsen i Gyrstinge VVS findes i dag spredt ud over det meste af Sjælland samt hovedstadsområdet, firmaet er vokset til 12 medarbejdere, og tredje generation af familien Olsen er trådt ind i firmaet, hvor Thomas Olsen til dagligt arbejder som energirådgiver. Firmaet har i dag en meget bred vifte af kompetencer, og man leverer og installerer alt inden for gas-, halm-, olie- og pillefyr samt anlæg til jord- og solvarme. Dertil kommer det traditionelle vvs-arbejde samt større energirenoveringer for både private virksomheder og for offentlige institutioner.

Fagligt godt kørende
Gyrstinge VVS er både autoriseret vvs-installatør og kloakmester. Firmaet er et aktivt medlem af DS Håndværk & Industri samt med i DS garantiordningen, der er underlagt Sikkerhedsstyrelsens strenge krav til kvalitet. I 2014 blev virksomhedens interne system til kvalitetssikring endnu en gang godkendt, og systemet lever derfor fortsat fuldt og helt op til de standarder og krav som lovgivningen kræver.

Hos Gyrstinge VVS har de engagerede medarbejdere en meget stor faglig ekspertise, som jævnligt bliver vedligeholdt gennem efteruddannelse og fagrelevante kurser. Som kunde er man her sikker på, at der bliver arbejdet professionelt, og at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.

gyrstinge vvs2BetterHome partner
Gyrstinge VVS er den lokale BetterHome partner. Partnerskabet består af fire af landets førende virksomheder inden for energibesparende kvalitetsløsninger til byggerier: Grundfos, Danfoss, Velux og Rockwool. Målet for samarbejdet er at gøre det nemt for boligejere, der vil have et mere energibesparende hjem med bedre indeklima og renere luft.

Gyrstinge VVS er den lokale håndværkspartner, der hjælper kunden hele vejen fra idéfasen til virkelighed. Det er én samlet overskuelig løsning, hvor energibesparelsen kan indarbejdes som en del af løsningens finansiering.

Kærlige hænder til gamle bygninger
Medarbejderne hos Gyrstinge VVS er alsidige. De kan skifte et fyr i kælderen, og de kan nænsomt udføre blikkenslagerarbejdet på gamle bevaringsværdige bygninger, når taget trænger til en udskiftning, der tager hensyn til alle detaljerne i den arkitektoniske helhed.

Kontakt Gyrstinge VVS