pillefyrPillefyrservice.dk
Bakkegårdsvej 63
4100 Ringsted
Tlf. 57 84 53 23
info@gyrstingevvs.dk

Følg Pillefyrservice.dk på Facebook

Et barn af Gyrstinge VVS
I november 2014 var det 65 år siden, at Tage Gunnar Olsen – grundlæggeren af Gyrstinge VVS – løste sin første kundeopgave. Da firmaet blev grundlagt tilbage i 1949, var det som landbrugssmedjen i landsbyen Gyrstinge. Sønnen Niels Olsen overtog i 1976 ledelsen af firmaet, og han ændrede samtidig firmaets fokus, så virksomheden begyndte at specialisere sig inden for alternativ energi og energibesparende foranstaltninger.

Firmaet har mere end 35 års erfaring inden for den alternative energisektor, hvor man har været med fra starten, det giver kunderne sikkerhed for at rådgivningen hos Gyrstinge VVS er solidt erfaringsbaseret. Det giver kunderne de bedste garantier for fornuftige og holdbare energibesparende investeringer. Gyrstinge VVS består i dag af selve Gyrstinge VVS samt af Bioeksperten og Pillefyrservice.

Grøn energi til hele Sjælland
Kundekredsen i Gyrstinge VVS findes i dag spredt ud over det meste af Sjælland samt hovedstadsområdet, firmaet er vokset til 12 medarbejdere, og tredje generation af familien Olsen er trådt ind i firmaet, hvor Thomas Olsen til dagligt arbejder som energirådgiver. Firmaet har i dag en meget bred vifte af kompetencer, og man leverer og installerer alt inden for gas-, halm-, olie- og pillefyr samt anlæg til jord- og solvarme. Dertil kommer det traditionelle vvs-arbejde samt større energirenoveringer for både private virksomheder og for offentlige institutioner.

pillefyr2Pillefyrservice
I Pillefyrservice har man mere end 35 års erfaring med at installere og servicere varmeanlæg, og man yder altid kvalitetsarbejde til fornuftige priser. Den typiske kunde hos Pillefyrservice vil gerne have sit pille- eller stokerfyr til at fungere optimalt, og samtidig slippe for selv at skulle slide med den nødvendige vedligeholdelse.

Med en serviceaftale fra Pillefyrservice, så er man sikker på, at fyret er korrekt indstillet, og at det løbende er blevet justeret og efterset, så man undgår grimme overraskelser. Medarbejderen kommer en gang om året, hvor fyret bliver gennemgået for utætheder, tæringer og revner, og alle de relevante dele bliver enten renset, smurt, kalibreret og kontrolleret. Afslutningsvis foretages der en røggastest/miljøtest.

Hvis man har et velfungerende anlæg, så er varmeregningen altid under kontrol, og fyret holder i mange år, så den indledende investering i varmeanlægget bliver beskyttet.

Fordi Pillefyrservice er en del af Gyrstinge VVS-familien, der er certificeret forhandler af RTB pillefyr fra NBE, så er man kvalificeret til at sælge og udføre servicebesøg på RTB fyr, og det giver samtidig kunderne mulighed for op til 36 måneders garanti på deres nye anlæg.

Konsulterende opstartsbesøg
Hvis man lige har fået installeret et nyt pille- eller stokerfyr, kan det sagtens tænkes, at man er lidt tvivl om en lang række praktiske spørgsmål om den daglige drift af anlægget. Pillefyrservice hjælper dig med at afklare alle tvivlsspørgsmål, når medarbejderen sammen med kunden gennemgår det installerede fyr.

Kontakt Pillefyrservice