Comedy ZOO On Tour er en landsdækkende turné, hvor FBI (Funny Business Inc.) sender et hold af deres komikere ud i det ganske land. I august er det standup mestrene Brian Mørk og Lasse Rimmer der rammer Ringsted Kongrescenter. “Rimmer og Mørk redder verden”, “Eller så meget de kan nå på 90 minutter”, hedder showet, der finder sted lørdag 30. august 2014.

Brian Mørk har helt i overensstemmelse med sit efternavn en meget sarkastisk tilgang til livet og sig selv. Den barske, men befriende humor har bl.a. fundet vej til flodhesten Dolph.

Lasse Rimmer begyndte i standup, men har også været den kloge vært på TV og i radioen. Det seneste one man show hedder “Selvtilfreds” og fik fire stjerner i Berlingske og fem stjerner i BT.

CZOT-August
Lasse Rimmer og Brian Mørk