Middag med dans til rock – for voksne mennesker. Det tilbyder foreningen Rock for voksne.

Lørdag den 8. november 2014 spiller Happy Hour Danceband. Deres sætlister dækker musik fra de sidste fire årtier i det forrige århundrede. Der kan nævnes Beatles, Gasolin, Shubidua, TV2, Dire Straits, Henning Stærk Band og lignende. Altså dansevenlig pop og rock.  Musikken er 100 % live, der bliver ikke brugt rytmebox eller computer.

Indledningsvist serveres en menu til ca. 100 kr. Det sker i Kulturhuset, Søgade 3.

Det anbefales at købe billet i forsalg hos Skjold Burne i Nørregade, da der kun sælges 100 billetter pr. arrangement. Eventuelt overskydende billetter sælges dog altid ved indgangen. Spisebilletter skal under alle omstændigheder købes i forsalg. Forsalget begynder typisk 14 dage før et arrangement.

 Tino, Claus, Finn og Kjeld
Tino, Claus, Finn og Kjeld