Er du vild med sang, dans, musik, teater eller en helt anden form for scenekunst? Så er det nu du skal slå til!

Den 7. oktober 2014 afholdes der informationsmøde i den nyopstartede scenekunstforening Paradokset. På mødet vil der blive fortalt om foreningen og den kommende sæson. Derudover vil der være mulighed for at møde instruktør og dele af bestyrelsen.

Alt i alt en super mulighed for at stifte bekendtskab med en sprit ny forening i Ringsted. Så er du fyldt 15 år, og vild med en eller anden form for scenekunst, skal du møde op til informationsmøde d. 7. oktober 2014 kl. 19.00 på Dagmarskolen (lige ved stationen) i lokale 32 (indgang D).

“Vi håber at se dig”, siger Sofie Hyrup, formand for bestyrelsen i Paradokset.

masker