Julen er en højtid, hvor vi hylder traditionerne, og ingen jul uden Johan Sebastian Bach. Årets sidste P2 Lytteklub på Ringsted Bibliotek står naturligt nok i Julens tegn. Det sker onsdag den 3. december kl. 17.00 – 18.30.

Johann Sebastian Bachs Juleoratorium er et af komponistens mest berømte og oftest opførte kirkelige værker. Juleoratoriet er gudstjenestemusik skrevet som seks forskellige kantater til seks sammenhængende søndage i julen. Som regel er det de tre første kantater der opføres op til jul, men onsdag den 3. december er det de tre sidste kantater man kan lytte til.

Forinden vil bibliotekar Susanne Berthelsen introducere dette måske mest julede og alvorlige Juleoratorium, der for mange er indbegrebet af julens musik.

Tilmelding nødvendig på ringstedbib.dk.

J. S. Bach
J. S. Bach