Traditionen tro afholder Ringsted Motionsklub (RIMO) juleløb den 26. december. Ruten er 5 kilometer lang og strækker sig fra Stadion Allé ved Ringsted Sport Center ud til Kærehaveskoven og tilbage igen.

Juleløbet er åbent for alle byens borgere, men ønsker du at melde dig ind i motionsklubben, kan du finde lidt information nederst på denne side.rimo

Starten går om formiddagen den 2. juledag kl. 10, så det er lejlighed til at få løbet noget af julesulet af.

Startnumre, omklædning og bad finder du i unionshallen, Ringsted Sport Center, og din løbetid vil blive målt med chip.

Der vil være appelsiner og the til alle deltagere i løbet samt lodtrækningspræmier, og selvfølgelig en præmie til den hurtigste i hver klasse.

Klasser og deres tilhørende priser for deltagelse:
Drenge under 15 år = 30 kr.
Piger under 15 år = 30 kr.
Herrer = 55 kr.
Damer = 55 kr.

Disse priser er gældende for online tilmelding, som skal ske senest den 21. december kl. 22.30. Ved online tilmelding kan du desuden få tilsendt din tid på SMS for 6 kr. ekstra.

Tilmelding kan også ske på dagen den 26. december, men koster dog 20 kr. oven i din klassepris.

Juleløbet afholdes af RIMO’s løbeafdeling. Derudover består RIMO af en cykelafdeling, en vandreafdeling og en rulleafdeling. Klubben holder løbene arrangementer, samt mødes og træner på ugentligt basis. RIMO er for dig, der ønsker at træne sammen med andre, som finder sig til rette med den samme motionsform.

/Stine Amanda