Ja, vi skal allerede til at tænke på julen 2015. Nu åbner Ringsted Kongrescenter nemlig for billetsalget til Stig Rossen Julekoncert onsdag den 9. december 2015 kl. 20.

For enogtyvende år i træk tager Stig Rossen ud på sin meget populære juleturné i november og december måned. Som altid byder Stig Rossen på et bredt repertoire fra ind- og udland.

Stig Rossen startede ud i Brændkjær Kirke i Kolding i 1995 med de hyggelige julekoncerter. De seneste år har der været over 30 årlige koncerter.

I 1997 kom cd’en ”Julelys” på gaden. Første skæring på pladen er ”Det kimer nu til julefest”, og netop denne julesalme understreger den stemning, som Stig ønsker at frembringe under julekoncerten. I 2013 udkom Stig Rossens fjerde Jule-cd ”Julens Stemmer” – et rent a cappella julealbum.

Julekoncerten bringer os igennem et par meget hyggelige og festlige timer, med sange som ”En stjerne skinner i nat” og ”Glade jul”, inden hele salen traditionen tro rejser sig og sammen med Stig Roseen synger julen ind sammen med salmen ”Dejlig er jorden”.

Således kan publikum igen begynde at glæde sig til denne herlige julekoncert onsdag 9. december 2015 kl. 20.00.

Køb billetter på www.billetnet.dk – forsalget starter torsdag 11. december 2014 kl. 10.00.

stig rossen