Ringsted Jazzklub er i aktuel med flere koncerter i det nye år, deriblandt den 30. januar 2015 kl. 20.30-23.30, når Riverside City Band, et professionelt jazzorkester, inviteres indenfor i salen i kulturhuset på Søgade 3. Udover mange vokaler kan man høre liflige toner fra saxofon, trompet, basun, banjo, bas og trommer.band

Orkestret henter inspiration fra blandt andre Louis Armstrong And His All Stars og placerer sig naturligt inden for den traditionelle jazzgenre i bedste Dixieland stil. Riverside City Band fandt sammen i efteråret 1978 og har derfor mange års erfaring inden for jazzmusik. De har deres rod her i Danmark, nærmere bestemt Odense, men har turneret i flere lande i Europa. Orkestret fik desuden tildelt årets Dixiepris i 2003.

Billetsalget løber indtil den 28. januar hos Skjold Burne Vinhandel på Nørregade 45 og koster henholdsvis 75 kr. for medlemmer af Ringsted Jazzklub og 120 kr. for gæster. Madbillet kan også købes og koster 100 kr. Hvis du ikke har nået at få billet, kan de købes i døren ved indgangen på selve aftnen.

Arrangementet støttes af kunstrådet.

/Stine Amanda