Den 15. januar 2015 åbner Big Chef dørene for første gang, og det skal ske med manér og gode tilbud.

Åbningstilbuddet er kort sagt: Spis to, betal for én. Tilbuddet vil gælde på aftenmenukortet kl. 17.00-21.00 og omfatte sandwich, burgere, salater, specialiteter og bøffer. Man skal betale for den dyreste ret, og drikkevarer er ikke inkluderet i tilbuddet. Caféen kører et separat tilbud på cocktails og long drinks; 2 for 100 kr.

Tilbuddene vil gælde til den 1. marts 2015, og det er en god idé at reservere bord. Det kan du gøre på tlf. 32 15 82 84.

Udover disse åbningstilbud fremhæves nogle særlige retter fra menukortet.

Til formiddag serverer Big Chef forskellige slags brunch. Der serveres både en lille og en stor brunch tallerken, samt en børnebrunch til de mindste. Det sker mandag-lørdag kl. 10.00-13.00 og søndag kl. 10.00-15.00.

Til frokost i tidsrummet 10.00-17.00 serveres blandt andet en frokosttallerken med klassikere som æg og rejer, fiskefilet, sild, roastbeef, hønsesalat og ost med peberfrugt.

Til aften fremhæves Big Chefs specialiteter og bøffer af udskåret urguayansk kødkvæg, eksempelvis den saftige plankesteak eller møre oksefilet, som serveres kl. 17.00-21.00.
Med aftenretterne udvider Big Chef fra café til restaurant.

Big Chef ønsker at give deres kommende kunder en god og hjemmelavet smagsoplevelse samt en hyggelig aften, man ikke har lyst til at tage hjem fra.

/Stine Amanda