Benløse Idrætsforening holder Marathon-cross træningsdag den 31. januar 2015 kl. 13.30-17.30 i Asgårdshallen, Smålodsvej 20, 4100 Ringsted.

crossgymCrossgym er både styrke – og konditionstræning med høj intensitet for alle uanset køn eller fysik, som ikke har noget imod at svede og gerne vil se hurtige resultater.

Instruktør Susanne Schrøder har forberedt et træningsprogram baseret på både kendte øvelser fra den ugentlige holdtræning og nye spændende udfordringer.

Dette er en åben træningsdag, så tag gerne venner og familie med. I skal selv medbringe håndklæde og vandflaske.

Det koster 20 kr. at deltage i en time og 50 kr. at deltage i tre timer. Sidste tilmelding skal ske den 24. januar 2015 på foreningens hjemmeside.

Har du lyst til at træne Crossgym på ugentlig basis? Så tilbyder Benløse Idrætsforening forskellige hold. De ligger henholdsvis tirsdag, torsdag og søndag. Du kan tilmelde dig her.

/Stine Amanda