ninjagoBuddy Legetøj i RingStedet er klar med en masse ninja-sjov. Butikken vil nemlig fejre, at det nye LEGO Ninjago er på gaden med et brag af en ninja-fest.

Det sker i butikken fra den 28. februar til den 7. marts.

“Vi håber I er klar på ninja-sjov sammen med os!”, siger Kimmie fra Buddy Legetøj, og hun oplyser, at der vil være limited-edition gaver til de første 50 kunder, der køber et Ninjago-produkt. De første 50 kunder, der køber 2 Ninjago-produkter får en fødselsdagspakke med i købet, som indeholder indbydelser, dækkeservietter, masker, Ninjago-udfordringer og diplomer til 10 personer.

Derudover kører butikken hele tre forskellige konkurrencer, hvor du blandt andet kan vinde den store æske fra det nye LEGO Ninjago.

Lørdag den 28. februar og søndag den 1. marts uddeles ninjaguf til alle børn, der besøger butikken (så længe lager haves), og lørdag den 7. marts får butikken besøg af en ægte Ninjago. Kai kommer nemlig forbi og glæder sig til at hilse på alle børnene.