Var du en af de heldige cyklister, der fik en pose morgenbrød med på arbejde tirsdag den 14. april 2015? På netop denne morgen stod nemlig borgmester Henrik Hvidesten (V), Per Flor (A) og Pia Fussing (O) og delte morgenbrød samt køleskabsmagneter ud til friske cyklister. De godt 200 poser brød var delt ud på bare 45 minutter.

Seancen var en del af en større kampagne kaldet ”Vi cykler til arbejde”, og meningen var at vise, hvordan kommunen og politikerne støtter op om de miljø- og helbredsfordele, der er ved at tage cyklen i stedet for bilen på arbejde. Har du lyst til at læse mere om kampagnen, kan du finde information her.

Du kan blandt andet læse om, hvordan du forbrænder flere kalorier, sparer penge og skåner miljøet ved at tage cyklen til arbejde. Der er også forskellige konkurrencer i gang på de sociale medier, og her kan du være heldig at vinde en spritny cykel.

cykler cykler1 cykler2 cykler3 cykler4 cykler5

/Stine Amanda