Sct. Bendts Kirke
Sct. Bendts Kirke

Sommer i Ringsted kulminerer med Ringsted Natten, som i 2015 finder sted fredag den 28. august.

Fra klokken 18 til klokken 22 holder byens butikker særligt åbent, og der vil være et væld af gode tilbud, som du ikke må gå glip af.

Ringsted Natten er en fast tradition og en årlig tilbagevendende begivenhed, der plejer at være rigtig hyggelig, fordi du møder en masse bekendte, du måske ikke lige render ind i til dagligt. Som sædvanligt afsluttes denne skønne aften med et kæmpe festfyrværkeri på plænen foran Sct. Bendts Kirke.

Udover butikkernes gode tilbud byder Ringsted Natten på mange forskellige aktiviteter og arrangementer i lighed med tidligere år. Foreningerne benytter lejligheden til at fortælle om deres formål, ligesom de ofte giver prøver på deres kunnen. Man kan også møde de politiske partier, især hvis der er valg i sigte.

Det er Ringsted Kommune, byens foreninger og institutioner, der sørger for, at alle får en uforglemmelig aften.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du kan komme og runde sommeren af til Ringsted Natten.

Sidste år leverede Michael Hardinger den musikalske underholdning
Sidste år leverede Michael Hardinger den musikalske underholdning