Skovens dag den 10. maj 2015 skal fejres i Kærhave Skov med en masse sjove aktiviteter sammen med lokale foreninger og frivillige. Tag familien og madkurven under armen og hør Jens Villumsen fortælle hemmeligheder om Kærhave Skov kl. 10.30 og 12.30.

Besøg Café Ingeborg i bålhytten ved Engsøen, hvor I kan købe kaffe, kage, sodavand og popcorn. Lav snobrød sammen med Ringsted Ro- og kajakklub, mens de fortæller om livet i klubben. Fisk i den gamle skovsø sammen med Lars Berndt. Oplev Jørgen Langs sweisshunde i aktion kl. 11 og 13, eller kast jer ud i en klatretur med instruktør Claus Funk fra Go2top. Tag på skattejagt med jeres mobil, eller hvad med at prøve en naturfitness og motorikbane?

Læs mere på kaereave-skov.dk

/Stine Amanda