Ringsted Kommune inviterer alle interesserede til borgermøde om integration af flygtninge. Mødet afholdes d. 11. juni kl. 17-19 på Cafe Ingeborg, Eksercerpladsen 1, 4100 Ringsted.

Borgermødet sætter fokus på, hvem Ringsted Kommune modtager som flygtninge, hvad kommunens opgave er og hvordan man som frivillig kan støtte nye og herboende flygtninge i hverdagen.

På mødet sætter kommunen desuden fokus på de muligheder, man som borger har for at bidrage til at modtage og integrere flygtninge i Ringsted Kommune.

Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Britta Nielsen, deltager sammen med repræsentanter fra Integrationsrådet og relevante medarbejdere fra kommunens administration.

Dialog er vigtig
Borgermødet er baseret på dialog, og Ringsted Kommune er meget interesserede i at idéudvikle i samarbejde med de fremmødte. Dialogen skal sikre en vellykket modtagelse og integrationsproces for de flygtninge, som allerede er kommet til Ringsted, såvel som for de flygtninge der forventes at komme i fremtiden.

Tid, sted og tilmelding
Borgermødet om integration og frivillighed finder sted torsdag d. 11. juni kl. 17-19 på Cafe Ingeborg, Eksercerpladsen 1 i Ringsted. Mødet er åbent for alle, men kræver tilmelding pga. forplejning. Interesserede borgere kan tilmelde sig og stille spørgsmål til specialkonsulent Birgitte Skovmand Nielsen på e-mail: bsni@ringsted.dk

Program
Kl. 17.00 Velkomst
Kl. 17.10 Hvem er det vi modtager som flygtninge i Ringsted, hvad er kommunens opgave, og hvordan løser vi den?
Kl. 17.30 Hvad kan du som frivillig gøre for at støtte nye og herboende flygtninge i hverdagen?
Kl. 17.45 Samtaler ved bordene om hvad frivillige kan bidrage med samt pause med forfriskning
Kl. 18.15 Input fra salen med ideer og forslag
Kl. 18.45 Opsamling og næste skridt.
Kl. 19.00 Tak for i dag