Vækstfabrikken har den 11. juni 2015 to kurser på programmet, hvor du kan lære at skaffe kapital til din virksomhed. Kurserne er i crowdfunding kl. 9.00-12.00 og investorstrategi kl. 13.00-16.00. Vækstfabrikken finder du sammen med Den Kreative Matrikel på den gamle kaserne, Garnisonen 38.

image003

Crowdfunding er en ny måde at skaffe investorer til nye projekter på. Det går i al sin enkelthed ud på at samle penge ind ved hjælp af netværk. Man laver en præsentation af sin idé og lægger den på nettet sådan, så andre kan blive inspireret og støtte op om projektet.

Kurset i crowdfunding vil give dig en grundlæggende indsigt i de seneste tendenser i kapitaljunglen indenfor dette område, samt en dybere forståelse af, hvordan crowdfunding-kampagner virker i praksis. Der vil desuden være eksperter på området tilstede, som kan give sparring på netop din kampagne.

Men der findes også andre måder, hvorpå man kan skaffe støtte til projekter. Kurset i investorstrategi giver kendskab til de væsentligste forhold i investeringsprocessen, kontaktforhold, exitruter samt klassiske faldgruber. Der er også her mulighed for individuel sparring med eksperter på din egen case.

Tilmelding og flere informationer om begge kurser kan findes på Vækstfabrikkens hjemmeside.

/Stine Amanda