Hospitalet Valdemar i Ringsted er et godt eksempel på det vigtige samarbejde, der finder sted mellem privathospitalerne og det offentlige danske sundhedsvæsen. Hospitalet løser mange forskelligartede opgaver indenfor både medicinske og kirurgiske specialer. Det ville Venstres næstformand Kristian Jensen og Venstres folketingskandidat i Ringsted, Louise Schack Elholm gerne opdateres på, og derfor var de fredag den 29. maj på besøg på hospitalet og blev vist rundt af direktør på hospitalet Jens Jacobsen.

– Det var spændende at blive vist rundt og se hvordan Hospitalet Valdemar fungerer. Jeg forstår, at Hospitalet Valdemar har et velfungerende samarbejde med regionen og dermed hjælper med at supplere den vigtige opgave, som det offentlige sundhedsvæsen løser. Vi skal have et samspil mellem det offentlige og det private sygehusvæsen i Danmark, og det understreger min holdning om at vi skal bekæmpe ventelister og ikke bekæmpe privathospitaler, sagde Kristian Jensen.

Også Louise Schack Elholm var glad for at byde Kristian Jensen velkommen i Ringsted og sammen med ham høre om de positive resultater, som Hospitalet Valdemar leverer.

Louise Schack Elholm - Medlem af Folketinget for Venstre Udvalgsposter som hun sidder i: Venstres hovedordfører i Boligudvalget Venstres familieordfører Udvalget for Danmark/Færøerne Arbejdsmarkedsudvalget Indfødsretsudvalget Stedfortræder i Retsudvalget Sundhedsudvalget Stedfortræder i Udvalget vedrørende det Etiske Råd Kvindelig politiker, politik, medlem af folketinget, Christiansborg, sidder i regering, Borgen, Venstre.  Louise Schack Elholm (født 26. oktober 1977), er medlem af Folketinget for Venstre. Bopæl i Sorø. Cand.polit. fra Københavns Universitet (2006). Folketingsmedlem for Sjællands Storkreds fra 13. november 2007. Elholm er opstillet af Venstre i Ringstedkredsen og blev valgt til Folketinget ved valget i 2007. Gift med folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen.
Louise Schack Elholm – Medlem af Folketinget for Venstre

– Det var positivt at se, at det offentligt private samarbejde med Region Sjælland fungerer og er med til at sikre, at den udvidede udredningsret og behandlingsgaranti på 30 dage som Region Sjælland har genindført fungerer rigtig godt i praksis. Hospitalet Valdemar har en aftale med regionen om at sikre bl.a. udredning af patienter. Det er godt at se, at patienten bliver sat i centrum og ikke skal indrette sig efter systemet. Det vil vi gerne have mere af, så et godt sundhedsvæsen bliver endnu bedre, sagde Louise Schack Elholm.

Hospitalsdirektør Jens Jacobsen var glad for besøget:

– Et godt samarbejde med Region Sjælland sikrer patienterne hurtig udredning og enkle forløb. Det offentligt private samarbejde er i vækst og sikrer patienterne god og hurtig behandling. På Hospitalet Valdemar gør vi det enkelt at være patient via et godt tværfagligt samarbejde og åbenhed mellem både faggrupper og vores lægefaglige specialer. Det har været en stor glæde at opleve, at samme principper er gældende i samarbejdet med Region Sjælland, siger Jens Jacobsen.