dunéMetroMusik præsenterer Dúné, en dansk rockgruppe dannet i 2001. Det sker den 10. oktober 2015 kl. 20.00.

Bandet består af Matt Kolstrup (vokal), Ole Bjórn (synthesizer, vokal), Piotrek Wasilewski (bas, synthesizer) og Danny Jungslund (guitar). Alle er de barndomsvenner og opvokset i Skive. Sammen udgør de Dúné, og har udgivet tre albums: We Are In There You Are Out Here fra 2007, Enter Metropolis fra 2009 og ikke mindst Wild Hearts fra 2013, som fik 5 ud af 6 stjerner i GAFFA og Jyllands Posten og strøg direkte ind som nummer 2 på den danske iTunes liste og nummer 3 på den Officielle Danske Album Hitliste.

Bandet er kendt for sine eksplosive livekoncerter og har turneret i både ind- og udland gennem de sidste syv år. Desuden har bandet spillet support for Foo Fighters i forbindelse med deres koncert i München. Lyden er præget af 1970’ernes punk, 80’ernes pop og 90’ernes indie, som de har skabt deres egen unikke blanding af. Selv kalder de lyden for indielectrock. Indtil videre har Dúné vundet et stort antal priser, herunder den største pris ved P3 Guld (P3 Prisen), GAFFA-Priser, tre Danish Music Awards og mange flere.

En billet i forsalg koster 120 kr. og en billet i døren koster 150 kr. Biletter kan købes her. Har du studiekort er der mulighed for rabat. Der udskænkes ikke alkohol til folk under 18 år. Indtagelse af alkohol, som mindreårig vil medføre bortvisning uden refundering af billetten.

Koncerten er støttet af Statens Kunstråds Musikudvalg

/Stine Amanda