Navnene på ”Det Bedste Fra MGP” er nu offentliggjort til Ringsted Børnefestival 2017

Ringsted Børnefestival kan nu offentliggøre navnene på ”Det Bedste Fra MGP” 2017, som skal optræde den 10. juni til Ringsted Børnefestival.

Det første navn er Bastian som vandt med sangen ”Frikvarter”. Bastian er lokalkendt da han kommer fra Hvalsø.
Sangen handler om at Bastian er træt af at sidde stille i skolen. Han vil meget hellere have frikvarter, og hygge sig med vennerne.

Det andet navn er gruppen Edward som blev nr. 2 med sangen ”Dans med mig”. Sangen handler om hvor fedt det er at komme ud og være aktiv med vennerne, i stedet for at sidde derhjemme.

Det sidste navn er gruppen JeppAnna som optrådte med sangen ”Jeg kan gøre, hvad jeg vil”, og som handler om at have ferie og gøre lige hvad man vil.
De to forsangere Jeppe og Anna spiller begge på den specielle ukulele guitar.

Info om koncert og billetsalg:
Billetpris: 25 kr. ekskl. gebyr
Sted: Ringsted Sport Center, Hal A
Tidspunkt: kl. 15.00
Varighed: 45 minutter

Billetsalget er startet, og der kan købes billetter via:
www.ringstedboernefestival.dk

Det er også muligt at købe billetter til 3 af de andre shows på Ringsted Børnefestival. STYR PÅ DYR med Sebastian Klein kl. 10.30, Sigurds Danmarkshistorie giver koncert samme dag kl. 12.00 og Adam & Noah optræder kl. 17.00.

[box]

Info om Ringsted Børnefestival 2017
Alle børn mellem 3-12 år får en kæmpe fest, når Ringsted for anden gang inviterer til Børnefestival lørdag d. 10. juni 2017. I 2016 deltog godt 8000 børn og forældre i festen.
Det hele kommer til at foregå omkring Ringsted Sport Center.
Der bliver koncerter med gang i, teaterforestillinger, opvisninger og masser af aktiviteter, du kan være med til eller blot kigge på.

Ringsted Børnefestival er henvendt til alle børn i alderen 3-12 år – fra Ringsted og hele Sjælland – og de må hjertens gerne tage deres forældre og søskende med.

Der er gratis adgang til festivalpladsen og til at prøve langt de fleste af aktiviteterne på det store festivalområde. Mad og drikkevarer kan købes til meget favorable priser.

[/box]

/Pressemeddelelse Ringsted Kongrescenter