Traditionen tro startede Lydolph’s Isbar sæsonen med at uddele gratis softice, og ligeså traditionelt resulterede det i lang kø i Tinggade hele dagen.

Isbaren åbnede kl. 12, og selvom der allerede var uddelt rigtig meget softice, da Dit Ringsted kørte forbi ca. 15.15, var der stadig rigtig lang kø.

Borgerne i Ringsted er vilde med Lydolph’s Isbar, og heldigvis er der også ofte kø i butikken, når der ikke er gratis is.