Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet Mar 15, 2017 til Mar 22, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-ringsted.dk

Tricktyveri – Vestervej, Ringsted

Kl. 1500 anmeldte en 72-årig kvinde fra Ringsted, at hun havde fået stjålet sin guldhalskæde. To personer – en mand og en kvinde – kørte i en hvid, udenlandsk personbil, som kl. ca. 1430 standsede ud for den 72-årige. Kvinden steg ud af bilen og spurgte om vej til et sygehus, hvorefter kvinden lagde en halskæde om den 72-åriges hals. Kvinden tog halskæden af igen og kørte fra stedet i den hvide bil. Ca. ½ time senere opdagede den 72-årige, at hun havde fået stjålet sin guldhalskæde med to vielsesringe på og nu havde en uægte om halsen. De to personer i bilen blev beskrevet som: A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30-40 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Kronraget / skaldet; B: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Rød, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Talte dårligt engelsk, Talte: Engelsk, Medbragte:
Halskæde.

Tricktyveri – Ringsted.

Kl. 1700 stod en udenlandsk kvinde og vinkede ind af et vindue. Den 85-årige kvinde, der bor på Højbogårdsvej lukkede den udenlandske kvinde ind. Kvinden gik rundt i hjemmet og efterfølgende opdagede den forurettede, at der var stjålet 2000 kr. fra hendes pung.

Forurettede troede i første omgang, at den udenlandske kvinde kom fra hjemmeplejen.

Kvinden beskrives som udlænding, 20-30 år, almindelig af bygning, brun hud sort hår.

Brand i SFO – Dagmarsgade, Ringsted

Kl. 0659 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en ildebrand i en SFO på en skole. Det viste sig, at der var udbrudt brand i garderoben i kælderen til SFOen, hvor personale og børn opholdt sig andetsteds.

En ansat havde kunnet lugte røg og slog alarm til brandvæsnet, hvorefter alle blev reddet ud. Flere skoletasker og beklædning i SFOens garderobe udbrændte, og der skete mindre røg- og sodskade i SFOen.

Politiet undersøgte brandstedet, men kunne ikke umiddelbart finde en naturlig forklaring på brandens opståen. Ved den fortsatte efterforskning i løbet af dagen i samarbejde med skolen afhørte politiet en af skolens elever, som kunne mistænkes for at have forårsaget branden i garderoben.

Politiet anser dermed brandårsagen som klarlagt, men kan ikke oplyse yderligere af hensyn til efterforskningen. Skolen har underrettet skolens brugere om årsagen til branden, hvor ingen personer kom til sk ade.

Narkobilist – Søgade, Ringsted

Kl. 2033 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 20-årig mand fra Ringsted for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Farlig adfærd over for bilister – Sct. Bendtsgade, Ringsted

Kl. 0601 anmeldte en bilejer, at han havde opdaget, at både hjulkapsel og boltene til fælgene på hans bil var blevet afmonteret i løbet af natten. Ved nærmere undersøgelse af de øvrige biler på p-arealet ved kirken kunne han konstatere, at yderligere fire biler var blevet udsat for afmontering af hjulkapsler og -bolte. Politiet kørte til stedet og kunne konstatere rigtigheden af oplysningerne. Der var dog ikke tegn på, at fælgene var forsøgt stjålet. Politiet står derfor lidt uforstående over for denne adfærd, som kunne have udviklet farligt, såfremt en bilejer ikke opdagede de afmonterede hjulbolte inden kørsel. Politiet afmærkede de berørte biler, så ejerne blev opmærksomme på problemet, og politiet ved ikke, om flere biler andre steder i Ringsted har været udsat for det samme. Rådet er derfor at lave et “starteftersyn” med fokus på hjulene inden brug af bilen.

Indbrud i perioden Hømvej, Høm, Ringsted Mortenstrupvej, Jystrup Rosengårdsvænget, Kværkeby, Ringsted Jens Hansensvej, Nordrup, Ringsted Ringstedvej, Kvanløse, Holbæk.
Slimmingevej, Ringsted
Moseagervej, Benløse, Ringsted
Østre Parkvej, Ringsted
Næstvedvej, Ringsted
Prinsessevænget, Ringsted
Industriparken, Ringsted