Jul i Ringsteds julekalender starter 1. december! Den elektroniske julekalender på www.sn.dk har igen i år store og flotte julegaver – til både børn og voksne.

Foto: Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Jul i Ringsted og www.sn.dk/ringsted samarbejder nemlig om denne spændende aktivitet, som byder på noget nyt hver dag i december dagene op til jul.

Fra den 1. til den 24. december kan alle juleglade børn og voksne hver dag glæde sig til at åbne dagens låge, hvor man kan vinde dejlige og spændende julegaver.

Man klikker ganske enkelt på dagens låge og besvarer dagens spørgsmål. Svarer man rigtigt, er man med i lodtrækningen om dagens julegave.

I år vil julekalenderen have fire varierede temaer omkring specifikke steder i Ringsted. Første tema vil være omkring Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.