Der er nu åbnet for et væld af aktiviteter sommeren over for børn og unge i Ringsted Kommune. Programmet for Sommersjov byder på mere end 25 sjove aktiviteter frem til skolernes sommerferie slutter.

Det skriver Ringsted Kommune til Dit Ringsted.

Der er sjov, leg og motion på programmet, når Sommersjov arrangerer aktiviteter for børn og unge sommeren igennem. Tilmeldingen er nu åben for aktiviteterne, der skydes i gang med Ringsted Børnefestival lørdag den 9. juni og varer frem til skolernes sommerferie slutter.

Du kan blandt meget andet prøve badminton, ponyridning, basketball og flere andre sportsgrene. Og er du til friluftsliv er der tre dage i Vrangeskov, sommerlejr, middelalderværksted og meget andet. Der er også underholdning for børn i Klosterhaven hver onsdag i juli.

Aktiviteterne er for børn og unge fra 3-18 år med bopæl i Ringsted Kommune.

Se hele programmet på www.ringsted.dk/sommersjov2018 eller find det trykte program på Ringsted Bibliotek & Borgerservice. Det trykte program uddeleles også til alle skoler i Ringsted Kommune.