Torsdag den 28. juni fik Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub ny præsident. 

Det skete da klubbens præsident fra Rotary-året 2017-2018, Torben Ridder, på et medlemsmøde overdrog hvervet – og præsidentkæden – til klubbens nye præsident for 2018-2019, Martin Falk Rømer, der er advokat hos Ladefoged Advokatfirma.

Torben Ridder og Martin Falk Rømer. Foto: Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub.

Den nye Rotary-bestyrelse for 2018-19 består af præsident Martin Falk Rømer og præsident-elect Henning Jensen, mens Torben Ridder indtræder på posten som past-præsident.

Øvrige medlemmer i den nye bestyrelse er sekretær Jan Vestergaard, kasserer Karsten Svan, ugebladsredaktør Lasse Kjemtrup og klubmester Niels Larsen.

Rotary er et lokalt og internationalt netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence.

Rotaryklubber er for folk i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer.

Den lokale Rotary-klub er således del af en verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau.

Ringsted Sct. Bendts Rotary Klub har 47 medlemmer.

Foto: Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub.