Added Value Communications har for nyligt oprettet en firmaside på Linkedin. I den forbindelse kommer de med fem gode råd til, hvordan din virksomhed kan få det bedste ud af at have en firmaside på Linkedin.

Når du opretter en firmaside på Linkedin, så skal du være obs på følgende fem ting:

1)
Hav styr på din målgruppe
Hvilke personer ønsker du at ramme? Og hvordan kan du, via din firmaside, synliggøre, at du skaber værdi for dine forbindelser?

Målgruppen er grundlaget for, hvad din virksomhed vælger at fortælle om sig selv med det indhold, du vælger at dele, kommentere og opdatere.

2)
Billeder er vigtige
Når du poster et link på LinkedIn, bliver det automatisk fulgt af et billede – det vil hjælpe dig til at få mere opmærksomhed i nyhedsstrømmen. Det er samtidig også vigtigt, at du husker at knytte en lille kommentar til det link, du deler.

Ved at linke til artikler, som er relevante for dit erhverv, viser du omverdenen, at din virksomhed følger med, og at I interesserer jer for de nyeste tendenser. Med de rigtige links kan du skabe opmærksomhed omkring virksomheden ved at engagere til samtaler, og dermed komme i kontakt med folk på LinkedIn. Dermed udvides jeres netværk.

3)
Skab opmærksomhed
Det handler om at blive lagt mærke til i nyhedsstrømmen. Ligesom på de fleste andre sociale medier, spiller billeder og videoer en afgørende rolle. De skaber nemlig langt mere opmærksomhed. Så husk også at dele denne type indhold fra tid til anden. Det er en god måde, at vise I er aktiv på og er med til at skabe mere liv i jeres nyhedsstrøm.

Du kan bruge billeder eller videoer til at vise dine produkter, udtrykke din nuværende tilstedeværelse ved et event som virksomhed, skabe debat og dialog.

4)
Hent inspiration
Mangler du ideerne til at skabe indhold på din virksomhedsprofil, eller kan du ikke blive enig med dig selv om, hvad du skal kommentere, “synes godt om” og dele?

Så er det en god ide at søge inspiration hos andre virksomheder. Du kan sagtens søge inspiration på tværs af brancher. Du er også velkommen til at kontakte Added Value for en dialog.

5)
Skab aktivitet
Det er afgørende, at du holder liv i din virksomhedsprofil på LinkedIn og andre sociale medier. Det er trist at besøge en virksomhedsprofil på LinkedIn for blot at erfare, at sidste opdatering var for fem måneder siden.

Bliv ved med at holde liv i din virksomhedsprofil. Det vil også være med til at skabe større eksponering og ringe i vandet, så længe dit indhold er interessant og engagerende.

Du kan følge Added Value på Linkedin her.

Tjek desuden Added Values fleksible pakke, hvis du vil have hjælp til sociale medier.

Foto: ABW