Foto: ABW

Ringsted Kommune har et nyt tilbud til alle familier, der venter en lille ny, om at de kan få graviditetsbesøg. Baby på vej er et særligt tilbud udviklet i samarbejde mellem jordemødre, praktiserende læger og sundhedsplejersker. Tilbuddets fokus er på den tidlige tilknytning mellem forældre og barn gennem graviditeten, for en særlig opmærksomhed på den periode kan nemlig have en livslang positiv effekt på barnets trivsel og udvikling.

Hvis dette besøg kunne have interesse, kan du kontakte Sundhedstjenesten på telefon 57 62 75 90, eller sende dem en mail på: sundhedstjenesten@ringsted.dk og oplys navn, adresse, telefonnummer og terminsdato.

Yderligere informationer om Sundhedstjenestens tilbud til gravide og deres partnere kan findes her.