Er du også begyndt at tænke på, hvordan årets juletræ skal se ud? Så kan du med fordel kigge forbi Højbo Juletræsplantage.

Hos Højbo Juletræsplantage har mange lokale tradition for at køre ud og hente juletræet. Her har de solgt juletræer siden 1988, og mange nyder at gå en tur i det store område på 16 tønder land, som ligger højt med flot udsigt, og selv finde og fælde deres juletræ. Især børn synes det er sjovt at være med til at skove juletræet.

På juletræsplantagen lægges vægt på kvalitetsjuletræer til rimelige priser. Det har været de samme priser de sidste fire år. Juletræerne bliver også pakket gratis ind, så de er nemme at transportere.

På gårdspladsen er der mulighed for at finde et nyfældet juletræ, pyntegrønt Nordmann og Nobilis (blå), troldegrene og buketter med blandet grønt.

Højbo Juleplantage ligger på Holbækvej 303, 4100 Ringsted – 500 meter ud af en grusvej. Der er fra mandag den 26. november åbent alle hverdage fra klokken 13 til 18. I weekender og den 23. og 24. december er der åbent hele dagen. Se mere på www.hoejbojuletraer.dk.

Foto: Højbo Juletræsplantage