Synes du også, at du er begyndt at kunne mærke vinterens kulde på din hud? Så har Natur og Trivsel nogle gode råd til at pleje huden i den kolde tid.

Hold på fugten
Det vigtigste råd er, at du lige nu sørger for at holde på fugten i huden. Dette er særlig vigtigt, fordi vejret er blevet koldere, og luften indendøre er blevet mere tør, fordi de fleste af os har skruet godt op for radiatorerne. Dette betyder, at mange lige nu oplever, at huden bliver mere tør, dehydreret og måske også irriteret.

For at imødekomme dette kan du med fordel benytte en ansigtsolie. En ansigtsolie beskytter huden og hjælper med at holde på den fugt, der er i huden. To af Natur og Trivsels absolutte favoritter er ”Rosehip Oil Antioxidant+” fra Trilogy Natural Skincare og ”Serum-balm & Face Oil” fra Sunpati.

Hybenkerneolien fra Trilogy er en sand multitasker. Den er smækfyldt med vitaminer og antioxidanter, og den er især kendt for sit høje indhold af vitamin A og C. Olien virker hudforbedrende på mange områder, og pga. den særlige type vitamin A, tretinoin, som findes i olien, er olien et oplagt valg til dig, som har brug for ekstra pleje til rynker og pigmentering. Olien har også en anti-inflammatorisk virkning, og derfor virker olien ligeledes helende på fx akne. Olien er yderligere værd at prøve, hvis du lider af tør, skællende hud som fx eksem eller psoriasis.

”Serum-balm & Face Oil” fra Sun Pati er ligeledes et af helsekostbutikkens absolut favoritprodukter. Det er en kombineret serum- og ansigtsolie, som både virker på hud og sind pga. de mange virksomme ingredienser og den afstressende duft. Denne olie er ligeledes rig på vitaminer og antioxidanter samt essentielle fedtsyrer for optimal virkning. Olien aktiverer nyt kollagen, minimerer åbne porer, fine linjer, rødme, ar og udjævner pigmentpletter. Den holder porerne rene, forebygger urenheder og normaliserer stresset hud.

Hvis du er i tvivl om, hvilken olie du skal vælge, så står de klar med råd og vejledning i butikken.

Foto: Natur og Trivsel

Prøv en ansigtsrulle
Hvis du vil optimere din hudplejerutine yderligere og forberede din hud på allerbedste vis inden påsmøring af fx en nærende olie eller en serum, så kan det anbefales, at du begynder at bruge en ansigtsrulle lavet af krystal.

Ansigtsrullen er et gammelt kinesisk skønhedsredskab, som bruges til at stimulere mikrocirkulationen og muskulaturen i ansigtet. På denne måde styrkes cellevævet og blodgennemstrømningen, og din hud får mere glød. Derudover har ansigtsrullen en beroligende effekt på nervesystemet og efter at have brugt den i et stykke tid, kan du fornemme og se en opstrammende effekt i huden.

Ansigtsrullen er også oplagt at bruge, hvis du har tendens til at være hævet omkring øjnene om morgenen. Læg eventuelt rullen i køleskabet inden du skal bruge den. Ansigtsrullen kan bruges som en del af din hudplejerutine eller til selvforkælelse, hvor du lukker verden ude og for en stund kun har fokus på dig selv.

Hvis du bruger ansigtsrullen som en del af din daglige rutine, vil rullen hjælpe med at:
– stimulere kollagenproduktionen.
– reducere synligheden af fine linjer og rynker.
– reducere størrelsen på porerne.
– forøge din huds elasticitet.
– berolige irriteret og følsom hud.
– træne musklerne i dit ansigt.

Har du spørgsmål eller mangler du råd til din hudplejerutine, så er du altid velkommen til at besøge Natur og Trivsel, hvor de står klar til at hjælpe dig.

Foto: Natur og Trivsel
Foto: Natur og Trivsel