Mangler jeres skole eller forening en ny legeplads? Så er der nu mulighed for at erhverve sig en gratis. I forbindelse med at Ringsted Outlet bygger et stort legeområde, dropper McDonald’s deres legeland, som nu gives væk.

Legelandet er omkring seks år gammelt, og har derfor mange gode år tilbage i sig. Så hvis jeres forening eller skole har mulighed for at pille legelandet ned inden den 10. marts klokken 24, kan det blive jeres.

Det gives væk efter først-til-mølle-prinicippet, og man skal kontakte Jacob Hansen på jacob.hansen@mcbuhl.dk eller på 22 92 85 25, hvis det har interesse.

Foto: ABW