Selvom man oftest hører om, at cannabis bliver brugt som behandling mod fysisk smerte, er det faktisk også meget muligt at bruge det for den mentale sundhed. Denne artikel vil kort introducere olien, hvorefter den mentale sundhed er i fokus.

Når man hører ordet cannabis, stopper man måske lidt ekstra op. Herhjemme er det noget, som folk ofte rynker lidt på næsen af, fordi det sættes i forbindelse med at ryge hash som ulovligt rusmiddel. Det er dog meget vigtigt at skille netop de to ting ad, da de praktisk talt ikke har noget med hinanden at gøre – produkterne stammer blot fra samme plante.

Cannabisolie er godkendt medicin, som fungerer smertelindrende og beroligende på rigtig mange mennesker. Du har måske hørt om, hvordan det kan fjerne fysiske smerter, men har du også overvejet, at det kan have en effekt på den mentale sundhed?

Faktisk er det mere og mere almindeligt, at cannabisolie bruges som behandling mod mentale lidelser.

Tourette
Hvis du lider af Tourette, eller hvis du kender nogen, som gør, så kan det være værd at sætte sig lidt ind i brugen af cannabisolien. Tourette er en mental sygdom, som sommetider kan afhjælpes ved at få kroppen til at slappe af. På den måde kan den sommetider helt glemme de dårlige vaner.

Angst og depression

Foto: ABW
Angst og depression er alvorlige tilstande, som mange desværre lider af i løbet af deres liv. Mange ved dog ikke helt, hvordan de praktisk skal forholde sig til det og afhjælpe det. Typisk bliver det noget, man selv forsøger at løse, ofte uden held.

Har man prøvet lægens råd og talt med professionelle, kan det sommetider være et godt supplement at prøve cannabisolien. Den kan nemlig gå ind og afstresse kroppen.

Stress
Og når vi er ved stress, er det faktisk også et problem, som sommetider kan afhjælpes ved hjælp af cannabisolie. Det fungerer lidt på samme måde som ovenstående, fordi kroppen simpelthen kommer ned i et gear, hvor den kan agere mere hensigtsmæssigt.

Søvnproblemer
Lider man af søvnproblemer, kan cannabisolie også blive et godt middel. Sommetider skal man måske først kigge på, om man selv kan gøre nogle ting anderledes. Det kan handle om, at man lige lægger telefonen væk, inden man skal sove, eller at man forsøger at komme ned i gear, så man ikke går i seng med høj puls. Herefter kan olien måske være en god ting at prøve.