Der kommer stadig flere ældre de næste år, og det skal afspejle sig i de kommunale budgetter, mener SF, der sammen med DF vil afsætte en milliard ekstra om året til ældrepleje. Det afspejler både den demografiske udvikling i den enkelte kommuner, samtidig med at kommunerne får ekstra penge til at yde en bedre service.

– Hvis vi bare sætter af til, at der bliver flere ældre, så bliver servicen bare som i dag. Og den er ikke god nok for vores kommuner har ikke pengene til at løfte opgaven. Der skal være mere personale og mere tid til omsorg og pleje i hverdagen, siger Pia Olsen Dyhr

– De næste år kommer der langt flere ældre. De skal have den nødvendige hjælp, pleje og omsorg. Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger Jacob Mark, gruppeformand for SF

For eksempel stiger Køges udgifter med 26,1% frem mod 2024, mens andre kommuner på Sjælland og Lolland Falster har lidt mindre stigninger. (Se lokale tal for alle kommuner på Sjælland og Lolland Falster længere neden) Frem over skal kommunerne have flere penge til at løse opgaven for det antal ældre borgere, som kommunen har år for år.

– Ældreplejen er blevet udhulet gennem flere år, og det skal vi have stoppet. De næste år kommer der stadig flere ældre, og derfor skal der også flere penge til, så vores ældre kan få den hjælp og pleje som de har brug for, siger Pia Olsen Dyhr

Stigninger i kommunernes udgifter på ældreområdet frem til 2024 på Sjælland og Lolland Falster:

Greve 30,4%

Køge 26,1%

Lejre 24,7%

Roskilde 23,2%

Solrød 27,6%

Faxe 24,1%

Guldborgsund 17,5%

Holbæk 23,3%

Kalundborg 22,1%

Lolland 12,7%

Næstved 22,1%

Odsherred 24,6%

Ringsted 25,1%

Slagelse 18,9%

Sorø 20,3%

Stevns 26,2%

Vordingborg 21,3%