Så er der glædeligt nyt til alle de besøgende på Hotel Sørup Herregaard. Nu er det nemlig muligt at bestille dejlig, afslappende sports- eller wellness massage.

Sportsmassage
En dybdegående massageform, hvor fokus er på at afhjælpe muskelrelaterede smerter og gener, som følge af overbelastning, uhensigtsmæssig arbejdsstilling m.fl.

Hotel Sørup Herregaard anbefaler denne behandlingsform til dem, som har gener på grund af spændinger, hovedpine eller direkte muskelsmerter og dermed har brug for en dybdegående og mere koncentreret behandling af det relevante område, og som gerne vil have en mere ”hård” massage.

Sportsmassage behandlinger:
30 min. (behandling af mindre område. Fx skuldre, nakke) – kr 345,- (min. bestilling 2 personer)
60 min. (behandling af større område. Fx hele ryggen) – kr 495,-
90 min. (behandling af både ben og hele ryggen) – kr 645,-

Wellnessmassage
En kombinationsbehandling, hvor fokus er på ro og velvære, men hvor der også bliver arbejdet i dybden, hvor muskulaturen er mere spændt. Formålet med denne behandlingsform er at skabe ro og balance i krop og sind. Et pusterum fra en måske hektisk hverdag, hvor man bare skal slappe af, lade tankerne flyde og tage imod.

Hotel Sørup Herregaard mener, at denne behandling er for alle, da det giver en mere ”hel” massageoplevelse. Den er især god til dem, som har en presset hverdag, måske har oplevet stress og i den grad har brug for forkælelse og for at mærke stilhed og omsorg.

Wellnessmassage behandlinger:
60 min. (behandling af fødder, hele ryggen og hoved) – kr 495,-
90 min. (helkropsbehandling fra top til tå og helt ud i fingerspidserne) – kr 645,-

Massagebehandlingerne foregår i Tårnværelset i hovedbygningen.

Se mere her og bestil lidt ekstra luksus til dit ophold.

Foto: Sørup Herregaard.