Med bogen ”Hjem – fortællinger fra tre generationer tyrkere i Ringsted” fortæller Rasmus Thorup Kildegaard historien om Ringsteds stille succes med at integrere tyrkiske indvandrere.

Da de første tyrkiske gæstearbejdere kom til Danmark for mere end 50 år siden, endte mange af dem i Ringsted. Byens produktionsvirksomheder havde voldsomt brug for deres arbejdskraft. De tyrkiske arbejdere blev, og deres familier kom til for støt og stille at blive en aktiv del af byen.

Det har historiker og cand. mag. i arbejdslivsstudier Rasmus Thorup Kildegaard skrevet en varm og rørende bog om. Den bygger på Museum Vestsjællands projekt Arbejde og Integration og fortæller historien om tyrkerne i Ringsted gennem interviews med 20 tyrkiske gæstearbejdere og deres efterkommere.

De beretter åbenhjertigt og med humor om, hvordan de kom til Ringsted og blev en del af byen.

Børnefødselsdage var isbryder
Rasmus Thorup Kildegaard fortæller, at gæstearbejderne mødte mange udfordringer:

Mustafas fødselsdag i 1984. Han har inviteret drengene fra klassen på børnefødselsdag med røde pølser og gule sodavand. Privatfoto.

– Arbejdet var ofte hårdt, og så ensformigt, at de ikke lærte at tale sproget, men fagbevægelsen organiserede dem, og borgerne i Ringsted tog godt imod dem. Nogle ringstedere lærte sig ligefrem tyrkisk for at hjælpe gæstearbejderne med forskellige gøremål, fortæller Rasmus Thorup Kildegaard.

Men nøglen til integrationen var børnene. De lærte hurtigt sproget og gennem børnene mødte gæstearbejderne det danske samfund, danskerne og danske traditioner, som de tilegnede sig.

– Der opstod kulturmøder i hjemmet og børnene bandt det sammen. I Tyrkiet var det ikke tradition at fejre fødselsdag, men de tyrkiske børn blev inviteret til fødselsdage hos deres klassekammerater og derfor begyndte gæstearbejderne at fejre børnefødselsdage, ligesom jul også blev en tradition hos mange med tyrkisk baggrund, siger Rasmus Thorup Kildegaard.

I bogen fortæller en mand, hvordan han som dreng var både stolt og lidt forlegen, da hans far spillede på sin saz, som er et tyrkisk strengeinstrument, under drengens fødselsdag.

Medbragte en sæk bulgur
Gæstearbejderne kom for at tjene penge til at købe jord i deres landsbyer. Det var ikke planen, at de ville blive. En kvinde fortæller i bogen, hvordan hun medbragte en sæk bulgur, da hun rejste til Danmark, så hun havde nok til hele deres ophold.

Tiden gik, og de tyrkiske gæstearbejdere rejste ikke hjem. Deres børn faldt til, fik danske venner og derfor valgte de at blive og med tiden blev de en aktiv del af Ringsted.

Selv om integrationen er vellykket, har det ikke været uden udfordringer for gæstearbejderne og deres efterkommere. Mange taler i bogen om, at de hverken føler sig som tyrkere eller danskere, men mange har vendt det om og ser det som en styrke, at det danske og tyrkiske er smeltet sammen til en helt ny identitet.

Ingen ghettoer i Ringsted
Samtidig har Ringsted undgået mange af de integrationsmæssige problemer, som andre byer oplever.

– Det er påfaldende, at Ringsted er blandt de byer i Danmark, som har den højeste frekvens af indvandrere, men byen har ingen boligområder på Transport-, bygnings- og boligministerens ghettoliste, og byen har den højeste beskæftigelse på Sjælland uden for hovedstadsområdet, siger Rasmus Thorup Kildegaard om Ringsteds vellykkede integration og fortsætter:

– At integrationen er så vellykket, skyldes flere faktorer. De tyrkiske gæstearbejdere kom hertil af lyst, ikke af nød, men for at tjene penge. Der var arbejde at få i Ringsted, og mange beholdt arbejdet. Borgerne tog godt imod dem, og de følte sig velkomne, og det er måske den væsentligste faktor, fordi integrationen sker i mødet mellem mennesker.

Hjem – fortællinger fra tre generationer tyrkere i Ringsted udgives af Museum Vestsjælland. Den er på 96 sider og udkommer 14. september.

Bogen og projektet er støttet af: Trelleborg Fonden i samarbejde med Sydbank, Kulturministeriets pulje til almennyttige kulturelle projekter, Brand af 1848 Fond, Folkeoplysningsrådet Ringsted Kommune og LO Midtsjælland.