Vi skal alle sammen kunne det. Præsentere vores virksomhed og job kort og præcist, så den vi taler med ikke får flakkende øjne og begynder at gabe, forbi vi er for længe om at beskrive vores ydelser og produkter.

Mange har problemer med at stille sig op og præsentere den virksomhed, de arbejder i. Det oplever Christian Pedersen fra Added Value Communication ofte i det salgsnetværk, han deltager i hver 14. dag, Global Network. Hver gang har de ét minut til at præsentere sig selv, deres virksomhed, og hvad de leverer til deres kunder.

Især de deltagere, som ikke er vant til at stille sig op over for andre og fortælle hvem, de er, og hvad de sælger, har udfordringer med at formulere sig kort og præcist.

Der kan siges meget sludder på ét minut. Ja, faktisk kommer man nemt til at fremstå ufokuseret og uprofessionel, når man ikke har styr på sin elevatortale, fortæller Christian Pedersen. 

Elevatortalen er en kortfattet og konkret præsentation, der helt kort fortæller, hvem du er, hvad du brænder for og hvad du arbejder med. Navnet kommer af, at du skal kunne nå at præsentere dig selv, og hvordan du skaber værdi på kort tid – gerne i løbet af en tur i en elevator.

Som virksomhed er det også vigtigt, at medarbejderne har den samme fortælling om den organisation, de er en del af. Hvad kendetegner virksomheden? Hvad producerer den? Hvordan gør man en forskel? Hvem er kunderne? Hvad er medarbejderens rolle i virksomheden?

Det nytter ikke at medarbejdere har hver deres version af hvilken virksomhed, de er ansat i. Det er ledelsens opgave at sikre, at medarbejdere har den samme fortælling om virksomheden. Ledelsen bør går foran med et godt eksempel og gentagne gange fortælle, hvad de mener kendetegner virksomheden – til inspiration for medarbejderne.

Hvis du er ansat i en stor virksomhed, så tjek hvordan kollegerne fortæller om den. Man bliver ofte overrasket over, hvor forskelligt en arbejdsplads præsenteres af medarbejdere og ledelse. Det er ikke altid godt, for det giver et flimrende indtryk og skaber usikkerhed, om det er den sammme virksomhed, medarbejderne er ansat i. 

Man holder typisk sin elevatortale ved 

  • Netværksarrangementer
  • Møder
  • Tilfældige møder/situationer, hvor man møder nye mennesker

Hvad kendetegner den gode elevatortale?
I bogen Personlig gennemslagskraft af Jesper Klit nævnes otte karakteristika for en god elevatortale:

Kort: Hold dig under et minut. Ellers taber du din samtalepartners interesse.

Præcis: Gå lige på. Du behøver ikke alle detaljerne og nuancerne.

Autentisk: Din elevatortale skal naturligvis være sand, og så skal den være tro mod dig som person.

Relevant og situationsbestemt: Tilpas din elevatortale til din samtalepartner og den situation du står i.

Opmærksomhedsskabende: Din samtalepartner skal have lyst til at høre mere -efter din elevatortale.

Passioneret: Fokusér på det du er særligt optaget af. Man kan mærke ilden i dine øjne.

Nærværende: Tænkt over at have et imødekommende kropssprog og husk øjenkontakt og smil.

Nem at forstå: Pas på din tale ikke bliver for faglig og indforstået.

Hvordan bliver man bedre?

Når du skal forberede din personlige elevatortale, er det vigtigt at have styr på, hvem din tale er henvendt til. En tale kan derfor med fordel indeholde følgende elementer:

  1. Din titel og virksomhed
  2. Hvad kan du særligt lide at hjælpe andre med? (dine kunder eller kollegaer)
  3. Afslut med et åbent spørgsmål, inviterer til samtale

Overvej evt. at skrive elevatortalen, som du vil holde den. Når du har gjort det, skal du øve den igennem for dig selv. Eller endnu bedre sammen med en anden. Du kan også vælge at optage den med din mobil. Det kan give dig en god fornemmelse af, hvad der virker godt, og hvad der skal justeres på.

Den gode elevatortale baner vejen til den gode relation, den gode samtale og det gode salg.

Brug for hjælp til elevatortalen eller PR?

Har I i jeres virksomhed brug for at få støvet jeres elevatortale af, så ring til Christian Pedersen fra Added Value Communication  på 61 33 69 65, så giver han gerne et bud på, hvordan den kan skrues sammen og formidles til medarbejderne.

Added Value

 

Med en Added Value PR-pakke får du som virksomhedsleder sikkerhed for, at din virksomhed løbende er synlig, og at de rigtige budskaber formidles til markedet regelmæssigt og i den rette stil og tone.

En fordel ved PR-pakken er, at det kræver minimal indsats at få gang i virksomhedens synlighed.

Pakken består af ovenstående fire områder, men et område kan selvfølgelig prioriteres, så din virksomheds helt specielle behov tilgodeses.

Ring 61 33 69 65 og fortæl, hvad du har af ønsker til jeres PR-pakke.