Sjællænderes accept af skønhedsbehandlinger er stor, viser ny undersøgelse fra Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery i Ringsted, der inviterer på info-aften om kosmetiske behandlinger.

Jannie Jeronimus Wentorf fortæller om mulighederne for kosmetiske behandlinger. Foto: PR.

Over halvdelen af de sjællandske kvinder synes, det er helt okay, at personer får foretaget skønhedsbehandlingermed Botox og fillers eller plastikkirurgi såsom brystoperationer og ansigtsløft. En ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Aleris-Hamlets Cosmetics & Surgeryviser, at 54,4 procent af kvinderne i Region Sjælland er enige eller meget enige i, at disse behandlinger er helt i orden, mens 12,1 procent er uenige eller meget uenige.

– De mest normale Botox-behandlinger i Ringsted er mod panderynker, smilerynker og bekymringsrynken mellem øjnene. Men der bliver også lavet mange behandlinger med fillers i kinder og andre steder, hvor fornyet fylde kan give et friskt udtryk,forklarer Jannie Jeronimus Wentorf, der kosmetisk sygeplejerske ved Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery Ringsted.

Undersøgelsen viser desuden, at 16,4 procent af de sjællandske kvinder overvejer en behandling med Botox eller fillers, mens 12,8 procent overvejer at få foretaget en kosmetisk brystoperation, såsom et brystløft eller brystforstørrelse med implantater eller eget fedt.

Info-aften med gaver, præmier og rabat

Sammen med plastikkirurgen Poul Harboe er Jannie Jeronimus Wentorf vært for et eventden 14. november klokken 19.00-21.00, hvor alle kvinder i Ringsted og omegn kan høre mere om plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger. Arrangementet finder sted på Hotel Scandic Ringsted. Her vil der være rig mulighed for at spørge ind til de forskellige muligheder, som Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery tilbyder.

Poul Harboe, plastikkirurg ved Aleris-Hamlet Ringsted. Foto: PR.

– Kosmetiske og plastikkirurgiske behandlinger er blevet langt mere socialt accepterede. Det er noget, man taler med hinanden om, og det er ikke længere flovt eller tabubelagt at gøre noget aktivt for sit udseende. Det er gået op for mange, at man kan få et naturligt udseende, hvis behandlingerne udføres korrekt og af erfarne specialister,fortæller Poul Harboe.

Til info-aftenen vil alle deltagere modtage en goodiebag, og de er med i en konkurrence med flotte præmier. Udover muligheden for at høre nærmere om alle typer kosmetiske behandlinger kan deltagerne også booke behandlinger med rabat og tillige bestille gratis forundersøgelser, der normalvis koster op til 800 kroner. Eventet varer to timer og koster 100 kroner. Billetter kan købes på Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery’shjemmeside.

Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery er den kosmetiske del i Danmarks største og bredeste privathospital, Aleris-Hamlet Hospitaler. Med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Ringsted, Aalborg og Aarhus tilbyder hospitalerne undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer. www.aleris-hamlet.dk 

Del på sociale medier