Danmarks dygtigste manipulationsekspert Jan Hellesøe kommer til Ringsted Kongrescenter med ekstra ekstra show 20. februar 2020, kl. 20.00.

Her vil han med sit show ‘FORFØRT’ benytte alt fra trance, manipulation, hypnose og optiske illusioner for at spille den menneskelige hjerne og synssans et puds:

– Jeg har i sinde at manipulere og forføre mit publikum. Men mest af alt vil jeg skabe en oplevelse, de sent glemmer. Der er mange, der spørger, om det jeg laver i TV også kan laves på en live scene – nu er der mulighed for selv at opleve det, siger Jan Hellesøe.

Jan Hellesøe er ikke bare kendt for DR3’s underholdende program “Fuckr med dn hjrne”, hvor han med stor succes udsætter både kendte og ukendte danskere for gådefulde psykologiske eksperimenter. Han har med stor succes også været vært på tv-programmerne ‘Hypnodating’, ‘Det perfekte kup’ og senest programmet ‘Manipulator’.

Læs mere og køb billet her.