Situationen med covid-19 udvikler sig hele tiden og arrangementer aflyses eller udskydes. Hos Ringsted Festival følger de udviklingen tæt, samtidig med at de arbejder videre med at planlægge Ringsted Festival 2020 fra d. 30. juli til d. 1. august. Det oplyses i deres seneste nyhedsbrev.

De skriver således: Der er næsten fem måneder til den 16. udgave af Ringsted Festival. Derfor håber og forventer vi, at festivalen vil blive afholdt som vanligt i det smukke Ringsted Lystanlæg. Vi har stadig mange tiltag på vej. Vi mangler stadig at fortælle jer om de sidste kunstnere til Folketeltet – og alle optrædende i Eldorado og Latin Pavillon. Vi fortæller snart om nye, fede food trucks, en ny indbydende restaurant, nye barerkoncepter – og mere til! I kan godt glæde jer.

Vi har dog besluttet, at vi i de kommende uger holder en lille pause med at offentliggøre underholdning og nye tiltag på festivalen. Det er vores vurdering, at jeres tanker er andre steder i disse tider, så vi vil hellere vende stærkt tilbage, når situationen lysner igen. Pas godt på hinanden. Hold sammen og hold afstand.

Følg med lige her og få nyhederne først.

PR: Ringsted Festival