Kolonihaverne i Ringsted Kommune kan åbnes før tid som følge af regeringens corona-tiltag. Det har Ringsted Kommune givet mulighed for. Det er dog de lokale bestyrelser, der tager beslutningen. Det oplyser Ringsted Kommune i en pressemeddelse.

Normalt må man først flytte ud i sin kolonihave 1. april. Men rigtig mange borgere er for tiden meget i deres lejligheder på grund af regeringens corona-tiltag og kunne måske godt have brug for ekstra plads.

Ringsted Kommune har derfor givet mulighed for at åbne for indflytning i kolonihaverne fra torsdag den 26. marts. Det er dog de lokale bestyrelser, der tager beslutningen. ”Vi opfodrer til at man tager hensyn til smittespredning og overholder de forholdsregler om forsamlinger i det offentlige rum, som kommer fra de nationale myndigheder. Så er man så heldig at eje en kolonihave, så er det bare med at komme derud og nyde haven og den friske luft,” siger Per Flor, formand for Plan- og Boligudvalget i Ringsted Kommune.

Kolonihaverne er ikke omfattede af den kommunale affaldsindsamling. Det betyder, at det er kolonihaverne, som selv skal sørge for, at deres indsamlingsordning igangsættes tidligere.

Der er 613 kolonihaver på Ringsted Kommunes arealer.