Grundet den meget alvorlige situation omkring Covid-19, og advarslerne og påbud mod at forsamles i større flokke, flyttes det store Alsangs 2020 stævne i Ringsted fra mandag den 4. maj til onsdag den 25. november. Det oplyses i en pressemeddelse fra Ringsted Kongrescenter.

Stævnet flyttes samtidig fra plænen foran Ringsted Musik & Kulturskole til Ringsted Kongrescenter hvor de 2 koncerter kan afvikles indendørs. Konceptet ændres en smule, men arrangørerne er fortrøstningsfulde og der arbejdes på at få finde nye datoer for alle skolekoncerterne, orkesterprøver osv. der var planlagt som optakt til det landsdækkende fællessangstævne. Alle byens kor der også skulle deltage vil i den nærmeste fremtid få de nye planer præsenteret, og alle byens skoler vil ligeledes blive informeret om ændringerne.

I Ringsted Kommune er det Event- og Turismesekretariatet og Kulturinstitutionerne, med Ringsted Musik & Kulturskole som tovholder, der er gået sammen om at skabe det stort folkeligt fællessangstævne for alle kommunens borgere som en markering af 75 året for Danmarks befrielse.