Selvom Coronaen gør at vi ikke lige kan mødes til arrangementer i Ringsted Kongrescenter lige nu, så er der heldigvis noget at glæde sig til i efteråret, hvor der fra på fredag sættes 2 nye shows i salg.

Sitter Show i Snegletempo 2020​​​​​​​. Tirsdag d. 10 november 2020 kl. 20.00.
Iben Hjejle og Signe Lindkvist som står bag en af Danmarks mest populære podcasts -Sitter – laver nu et stort, fint og forholdsvis fjollet show og drager på turné rundt i hele landet til efteråret 2020.

Hvis man holder af skæg og ballade, sørgelige svenske viser, oversavede damer skønsomt blandet op med livsbetragtninger fra to, til tider, kloge damer – Så vil du elske Sitter-show i snegletempo! Man kan sige at vi er en spændende blanding af Rytteriet og Lotte Heise. Showet bliver halv varieté, halv talkshow – krydret med en kæmpe

PR-Foto

stang dynamit kastet ned i en klædud-kasse. Publikum skal både have grædt, grint og sunget inden de får lov at forlade salen, fortæller Iben og Signe.
Podcasten Sitter begyndte for halvandet år siden, og med ca. 60.000 ugentlige lyttere, er det gået godt for de to farverige og elskelige damer siden da – de er blevet faste klummeskribenter i Alt for damerne, har været værter for Bodilprisen, optrådt live på Smukfest i 2019 og blev i den forbindelse fremhævet af DR, som et af de bedste live acts på hele festivalen sidste år.

Køb billetten her – fra fredag kl. 10.00.

Så skete det, som måtte ske!!! Torsdag d. 15 oktober 2020 kl. 20.00
Danmarks ukronede guitarhelte har slået pjalter, læderbukser og ridestøvler sammen med Danmarks egen kronede Rock Mama, Sanne Salomonsen.
De to guitar-ekvilibrister Søren Andersen og Mika Vandborg genoplivede sidste år Electric Guitars efter en kort pause. Da de samme år spillede sammen med Sanne Salomonsen til støttearrangementet “Rock For Hjemløse”, stod det klart, at de alle tre ønskede at tage samarbejdet et skridt videre.

PR-Foto: Sitter Show i Snegletempo 2020

“Hele idéen med at spille sammen er sprunget ud af den rå energi på scenen og et ønske om at lave en helt speciel tour sammen.” – Søren Andersen
Men.. kan Sanne holde 2 mænd i skak på scenen?

Naturligvis kan hun det, hvilket hun beviste på fornem vis som dommer i X-Factor for nogle år siden. Ingen anden kvindelig dommer har kunne få Blachmann og Remee til at tale pænt til hinanden. Dét kunne Sanne med en fast og kærlig hånd!

Køb billetten her – fra fredag kl. 10.00.