Få simple værktøjer til online markedsføring og brug Facebook til at skabe mere trafik til din forretning. Det er tilbuddene til lokale butikker og servicevirksomheder som frisører mv., når Ringsted Kommune i samarbejde med Ringsted City og Ivækst inviterer til to nye webinarer under overskriften Styrk din placering på e-handelsgaden. Det oplyser Ringsted Kommune i en pressemeddelse.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk / Dit Ringsted

Der var stor tilfredshed blandt deltagerne på Kick-off webinaret, og succesen følges nu op med yderligere to webinarer. Webinarerne arrangeres i samarbejde mellem Ringsted Kommune, Ringsted City og Ivækst, og temaerne er valgt på baggrund af tilbagemeldinger fra deltagerne i det første Kick-off webinar.

De to webinarer er:
• Simple værktøjer til online markedsføring: den 9. juni kl. 8.00 – 9.30:
• Styrk din forretning med Facebook: den 17. juni kl. 8.00 – 9.30

Simple værktøjer til online markedsføring.
Mange butikker er allerede godt i gang med deres digitale rejse og har opnået rigtig gode resultater ved at udnytte de digitale muligheder. Selv med et begrænset budget og relativt få værktøjer kan du nå flere nye kunder, fastholde de eksisterende og øge din omsætning med udgangspunkt i:

• Hvordan du selv nemt kan komme i gang med online marketing
• Sammensætning af det optimale kanalmix med et lille budget
• Annoncering på søgemaskiner med et lille budget
• Oversete muligheder med Google My Business
• Organisk trafik fra søgemaskiner (SEO)
• Gode tips og tricks til hvordan du kan skabe en effektiv online marketing strategi

På kurset vil der også blive taget udgangspunkt i en lokal case, der vil vise dig hvilke muligheder der er for nemt at komme i gang med online marketing. Med en introduktion til nogle simple værktøjer vil du nemt få et overblik over, hvordan du sikrer en stærkere placering på e-handelsgaden.

Introduktionen vil desuden give dig mulighed for at forstå, hvordan du kan drive en online marketing strategi, der virker for din forretning.

Styrk din forretning med Facebook.
Langt de fleste bruger rigtig meget tid på sociale medier, og Facebook er fortsat en af de mest effektive platforme at nå ud til sine kunder på. Det er derfor rigtig god grund til at forstå, hvordan Facebook kan bruges til at styrke din forretning og skabe mere trafik – enten fysisk eller online. Vi dykker bl.a. ned i:

• Strategi for Facebook-annoncering
• Opsætning af KPI’er for din Facebook-annonce
• Den gode kampagneopsætning
• Opbygning og målretning af den gode annonce (relevante målgrupper, indhold, retargeting og CTA’er)
• Fængende indhold og videoer
• Tracking og konvertering

Facebook giver dig mulighed for at anvende en online marketing strategi, der passer til netop dit budget. Ved enten helt organisk indhold eller annoncering kan du nemt og effektivt fange både nye og eksisterende kunders opmærksomhed.

Kurset vil gennemgå fordele, strategier og tips til at anvende Facebook som en marketingkanal. Med udgangspunkt i casen fra det forrige webinar får du indsigt og værktøjer til at nå ud til flere følgere og mulige kunder.

Målgruppe.
Butikker og servicevirksomheder i Ringsted. Servicevirksomheder er fx restauranter og caféer, frisører, skønhedssaloner, massører og tatovører.

Praktisk information.
Det er gratis at deltage, og tilmelding skal ske her: www.ivaekst.dk/styrk-din-placering-pa-e-handelsgaden.
Alle tilmeldte får tilsendt et link pr. e-mail, der giver adgang til at være med online – og til at gense webinaret senere. Det er muligt at stille spørgsmål undervejs via en chat-funktion

Hvis man har brug for sparring efter webinaret, er Ringsted Kommunes erhvervskonsulenter klar til hjælpe.