Malermester Steffen Ahrendt ApS har eksisteret siden 2002 og tilbyder både renovering samt istandsættelse for virksomheder, private, boligselskaber og nybyggeri. Virksomheden er beliggende i Ringsted og både drives og ejes af Steffen Ahrendt.

Der udføres altid kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser, som overholder aftalte betingelser og leveringstider. Målet er at levere et stykke arbejde, som indfrier kundens forventninger på en effektiv måde. Prisen for den givne opgave kan både udregnes som en samlet pris eller som timeløn.

En maleropgave inkluderer altid afdækning af gulve med mere, og naturligvis også oprydning når arbejdet er udført. Det er muligt at få malet på skæve tidspunkter, hvis opgaven kræver, at arbejdet udføres udenfor normal arbejdstid. Det ses ofte i forbindelse med maling af kontorer og butikker.

Malermester Steffen Ahrendt svinger altid penslen efter de danske kvalitetsstandarder i Malerfagligt Behandlings katalog, som er en guide, der beskriver hvilken behandling det givne underlag skal have.

Rådgivning om æstetik og teknik.
En veludført maleropgave omfatter både kvalitet, teknik og æstetik. Malermester Steffen Ahrendt står altid klar til at hjælpe med valg af produkter og farver. Ønsker du et professionelt resultat er særligt farverådgivning afgørende. Tag eksempelvis farven hvid, som ikke bare er hvid. Der findes mange forskellige nuancer af hvid, og det kan være svært at se forskel på dem i farvekortet. Der er også stor forskel på, hvornår man skal benytte sig af de forskellige nuancer.

Du kan læse mere om virksomheden på Dit Ringsteds partnerside lige her.