Vivi og Henrik Hjorth Hansen har overtaget et landsted i Herlufmagle, midt mellem Ringsted og Næstved, den 1. maj 2019:

De første måneder brugte vi på at istandsætte stalden til gårdbutik med tilhørende galleri.

Siden er tiden blevet benyttet til hårdt arbejde i marken for at omdanne jorden til et lille landbrug på knapt 4 HA. I 2019 satte vi 120 æbletræer af flere sorter og 35 andre forskellige frugttræer og bærbuske. Vi har i år plantet 2.300 jordbærplanter og 100 aspargesplanter, lagt 27 kg kartofler, sået kål, bønner, squash, hokkaido og meget, meget mere. I drivhuset er der auberginer, tomater og agurker.

Efterhånden som grøntsagerne bliver klar, kommer de til salg i gårdbutikken.

Vi er under omlægning til økologisk landbrug, men der går et par år, inden vi må smykke os med Ø-mærket. For os er det vigtigt, at vi passer på dyrene og miljøet.

Vi sælger allerede nu honning fra egne bier og æg fra egne høns.

Følg os på Facebook @VivisPryd.

Gårdbutikken har galleri på 1.sal, hvor Vivi udstiller og sælger sine malerier. Galleriet er samtidigt atelier, hvor Vivi maler med inspiration fra gården og naturen.

I gårdbutikken kan der også gøres et godt loppefund, som gamle trækasser, glas, tøj og andre brugsgenstande.

Se mere på www.vivispryd.dk.

Åbningstider:
Torsdag og fredag: 15:00 – 18:00
Weekend og helligdage: 10:00 – 17:00

Pressefoto