Ringsted Radiomuseums første åbningsdag bliver søndag d. 14. juni 11 – 16:

Vores vanlige kaffe/kage traktement serveres af Corona-hensyn fra flere steder i udstillingssalen.

I foråret skulle vi have deltaget med to TEMA-udstillinger: De FEM forbandede år, samt Da Fjernsynet kom til Danmark i Øksnehallen. De blev desværre Corona-aflyst, så nu har vi valgt at vise dem i Ringsted

Sidste års store udstillingssucces Korsbækstuen fortsætter igen i år i samarbejde med DR-Museum.

Øvrige nye danske TEMA’er er:
• 200-året for H.C. Ørsted/Elektromagnetismen
• 100-året for de første danske radiolamper
• 100-året for den første danske selvbygger-RADIO
• 60-året for B&O’s stereogrammofon og FM-transistorradio
• 50-året for DR’s indførelse af farvefjernsyn

Radiomuseets medlemmer er meget glade for, at der er brug for dem. I øjeblikket er man i gang med at levere apparater til TV-serierne: Badehotellet og Sygeplejeskolen, samt til de nye film: PAGTEN/Karen Blixen, instruktør Bille August og, De forbandede ÅR nr. 2, instruktør Anders Refn.

Efter 50 år er Ringsted-samlingen blevet kendt, nu rummer den mere end 5.000 apparater.

På 8. sæsoner har vi haft 17.000 gæster fra 27 lande. Nu tager vi fat på d. 9. sæson i Sct. Hansgade.

I 2020 holder vi åbent i sommerhalvåret: Søndage fra kl. 11 – 16, samt for mindre grupper efter aftale.

Vi holder søndagsåbninger frem til d. 25. september. Herefter tages stilling til evt. oktober-åbning.
Vi håber, at gæsterne er tålmodige med vejarbejderne omkring museet og vandtårnrenoveringen.

Læs mere på museets hjemmeside: www.radiomuseum.dk

Fra museets illegale hjørne med sender til BBC London. Foto: Steen Olsson – Ringsted Radiomuseum