Dans, gokart, motorcross, sangstjerne for en aften, middelalderskole, folkedans med afstand, vildmarkstur og street soccer er bare nogle af de ekstra aktiviteter, som børn og unge i Ringsted Kommune nu kan bruge sommeren på.

Baggrunden for, at Ringsted Kommune nu kan tilbyde ekstra sommeraktiviteter for kommunens børn og unge er, at Folketinget har givet alle landets kommuner en ekstra pulje penge til sommeraktiviteter. Sommeraktiviteterne gennemføres både af det frivillige foreningsliv, af kulturinstitutioner og ungdomsskolen. Men der vil også være særlige aktiviteter i kommunens dagtilbud, SFO’er og fx via Familiehuset målrettet familier i særlige situationer.

”Vi ved godt, at aktiviteterne først bliver meldt ud nu med meget kort varsel, men vi har først lige fået pengene og retningslinjerne for sommeraktiviteterne. Der er allerede nu sat en masse på programmet, så det bliver sjovere at være barn og ung i Ringsted denne sommer under coronakrisen. Vi kan kun opfordre alle børn og unge til at se, om der ikke er noget på programmet for dem og så ellers skynde sig at melde sig til”, siger borgmester Henrik Hvidesten.

Læs mere her og meld dig til via www.ringsted.dk.

Man kan følge med i aktiviteterne og tilmelde sig aktiviteterne via www.ringsted.dk. Sørg for at følge med på www.ringsted.dk, for der kan løbende komme flere aktiviteter til.

Foto: EW