Du kan komme på tre forskellige sensommerture, der viser dig nye sider af den skønne natur i Ringsted Kommune. Turene er alle en del af Blå Flag, og de er gratis at komme med på. Du skal blot huske at tilmelde dig.

Flagermustur
Lørdag 8. august 2020 – kl. 22.00-24.00
Tag med, når vi går på opdagelse efter flagermus i skumringen. Sammen med Naturvejleder Peter Laurents (NaturligVis) vil vi ved hjælp af flagermusdetektorer prøve at lytte os frem til de fascinerede natdyr – og med lidt held få nogle at se. Vi vil også prøve lokke natsommerfuglene frem med lys og sukker – de er vigtig føde for flagermusene. Medbring gerne en stærk lommelygte.
Der er plads til max 30 deltagere.
Mødested oplyses ved tilmelding på mail: baloo@laurents.net
Guide: Peter Laurents, Naturvejleder (NaturligVis)

Snapsetur
Søndag d. 23. august 2020 – kl. 10.00 – 13.00
Oplev naturen i Kværkeby Fuglereservat og få tips til fremstilling af din egen personlige kryddersnaps. Tag med på en hyggelig snapse/urtetur med legendariske Jens Kruse, der er en fantastisk fortæller og underviser. Du får gode tips til, hvordan du laver din egen livseliksir, så du selv kan nyde de gode dråber senere på året og mindes en dejlig sommersøndag. Der gives råd om indsamlingstidspunkt, trække tider, og der vil være mulighed for prøvesmagninger.
Medbring: Gummistøvler og regntøj – i tilfælde af regn.
Guide: Jens Kruse og Jon Feilberg
Vi mødes ved parkeringspladsen, Bjergvej 77, 4100 Ringsted

Svampetur i Vrangeskov
Lørdag d. 19. september 2020 kl. 11.00 – 15.00
Vi starter kl. 11:00 på P-pladsen, Haraldstedvej 130, 4100, ved det gamle traktørsted med en kort instruks, før svampejagten går ind. Fra kl. ca. 13:00-15:00 gennemgår vi svampene og hjælpes ad med at lave smagsprøver af de spiselige. De andre snakker vi om og beundrer. Medbring evt. eget stormkøkken og grej/tilbehør.
Tilmelding til Guide: Biolog Bjørn Petersen på e-mail: virosa3@gmail.com

Snapsetur. Pressefoto.