Ringsted Bibliotek starter en ny sæson af DR Romanklubben, en læseklub for litteraturinteresserede. Tilmelding fra mandag den 7. september kl. 11.00.

Del din læseoplevelse i DR Romanklubben
Nye læsere kan begynde her, når Ringsted Bibliotek starter en ny sæson af DR Romanklub, som er Danmarks største læseklub. For at være med i DR Romanklubben skal du have tid og lyst til at læse de seks nominerede bøger, deltage i de månedlige møder og være engageret i debatten til møderne. Biblioteket skaffer bøgerne, og møderne faciliteres af bibliotekar Camilla Bøcher Roesen. De to første titler er Malene Ravn ”Hvor lyset er” og Stine Askov ”Katalog over katastrofer”.

De øvrige titler offentligøres i november.

Vi har i denne sæson valgt at have to mindre Romanklubber grundet corona-virus. Det betyder at man enten kan tilmelde sig mandage aftner eller tirsdage eftermiddage.

Der er møde i DR Romanklubben følgende mandage kl. 19.00-20.30:
• 7. december 2020 – Malene Ravn ”Hvor lyset er”
• 4. januar 2021 – Stine Askov ”Katalog over katastrofer”
• 1. februar 2021
• 1. marts 2021
• 12. april 2021
• 3. maj 2021

Der er møde i DR Romanklubben følgende tirsdage kl. 15-16.30:
• 8. december 2020 – Malene Ravn ”Hvor lyset er”
• 5. januar 2021 – Stine Askov ”Katalog over katastrofer”
• 2. februar 2021
• 2. marts 2021
• 13. april 2021
• 4. maj 2021

Billetter og tilmelding
Det er gratis at være med i DR Romanklubben. Du kan tilmelde dig online på ringstedbib.dk fra mandag den 7. september kl. 11.00.

Foto: Ringsted Bibliotek