Kom på biblioteket og hør historier om Pippi Langstrømpe læst af Katrine Bille i anledning af Læs Højt-ugen. Det er lørdag den 5. september kl. 10.00-10.45 for børn i alderen 3-6 år.

Mød Pippi Langstrømpe
I anledning af Læs Højt-ugen er Pippi Langstrømpe gæst på Ringsted Bibliotek. I rollen som verdens stærkeste pige er Kathrine Bille fra DRs Ramasjang. Hun er kendt og elsket af alle børn som vært på programmerne ”Lille Nørd”, ”Luk op, Luk i” og ”Sommer i Ramasjang”.

Katrine læser højt fra Astrid Lindgrens historier om Pippi Langstrømpe med indlevelse, glimt i øjet, højt humør og stor entusiasme. Det giver børnene de bedste forudsætninger for at blive helt opslugt af historierne.

Pippi Langstrømpe er skabt af Astrid Lindgren, og kom på UNESCOs liste over bevaringsværdige kulturelle værker i 2005.

Efter højtlæsningen kan børnene snakke med Katrine, stille spørgsmål og få taget et billede sammen med hende, hvis de har lyst.

Tilmelding og billetter
Katrine Bille læser Pippi Langstrømpe historier på Ringsted Bibliotek lørdag den 5. september kl. 10.00-10.45. Arrangementet er for børn i alderen 3-6 år. Det er gratis at være med, men du skal melde dig til via ringstedbib.dk.

Pressefoto